Opdateret d. 4. januar 2021
Grundet restriktionerne starter undervisningen tidligst op d. 18. jan 2021.
De berørte mødegange vil så vidt muligt blive afviklet fysisk i løbet af foråret 2021. Det får i nærmere besked om senere.
I kan se jeres næste mødegang i KlubModul-appen.
Alle elever har modtaget mail samt opdatering i appen, hvor i kan læse mere.
På teaterskolen gælder følgende
● Hold mindst 1 meters afstand. Ved sang eller råb skal holdes 2 meters afstand.
● Håndsprit benyttes før, under og efter undervisning. Sprit er naturligvis til rådighed.
● Undgå så vidt mulig håndtryk og kram.
● Forældre og andre end eleverne og underviserne selv må IKKE gå ind i undervisningslokalet.
Vi anbefaler, i siger på gensyn ved bilen.
● Forældre og elever må ikke opholde sig på gangene.
● Du skal gå til højre på trappen og hold afstand til andre på gangene. Rør mindst muligt ved gelænderet.
● Køkkenerne er lukkede og må ikke benyttes. Medbring derfor fyldt vandflaske.
● Hvis man som elev eller underviser føler sig sløj, eller udviser symptomer på COVID-19, skal man blive hjemme.
● Følg altid underviserens og husets anvisninger!
Vi håber I alle vil bakke op om ovenstående, til gavn for os allesammen ☺
Brug og køb af masker på skolen
For dig, der er over 12 år
● Du skal bære mundbind el. visir, når du kommer og går samt færdes på skolen.
Også når du skal på toilettet og bevæger dig rundt i pausen. Det er stadig muligt at købe mundbind på skolen.
● Du behøver ikke mundbind el. visir i undervisningen.
Det vil sige når du sidder ned med behørig afstand til din sidemakker, eller når du laver teaterøvelser efter de nuværende gode regler.
Du kan købe engangsmasker på skolen til 4 kr stk.
Voksne elever kan overføre via MobilePay.
Forældre til vores børneelever får en opkrævning senere på sæsonen på evt. forbrug af masker.
Undervisere og assistenter vil bære visirer i undervisningen.
Øvrig information om COVID-19
Lokalerne afsprittes når i kommer og går.
Håndspritten er en 70% glycerinholdig håndgel, der er mild for hænderne.
Forsamlingsforbud
● Hold med elever over 21 år nedsættes til 10 personer inkl. underviser.
● Børnehold med få elever vil kun have én underviser tilknyttet i stedet for både underviser og assistent.
Smitteopsporing
Er du elev på Teaterskolen og testet positiv for COVID-19, er et vigtigt, du informerer os derom.
Alle elever fremmøderegistreres, og vi kan derfor let informere alle, du har været i kontakt med her på skolen om smitterisiko samt foretage andre nødvendige foranstaltninger
Ved lukning grundet COVID-19
Sidste sæson måtte vi, som alle andre, lukke skolen ned i tre måneder i foråret.
Vi gik i den forbindelse online som forsøg på at redde forestillingerne og bevare fælleskabet.
Bliver vi bedt om at lukke igen, går vi ikke online.
Du får i stedet refunderet eventuel betaling for den resterende del af sæsonen og fremtidige opkrævninger vil blive slettet, indtil vi igen kan åbne.